Hvem står bag

Billede med hest hvor Trine giver den et kys

Hej! Mit navn er Trine.

På et lille landsted bag Fussingø skoven, holder min familie, mine heste og jeg til. Jeg bor med min mand og to børn. Jeg blev i 2019 uddannet pædagog. Inden da har jeg været bosat i både Canada og New Zealand med arbejde inden for landbrug.
Mit fokus i pædagogikken har altid kredset sig om mennesker der har psykiske udfordringer, og derfor er min erfaring også mest fra dette felt.
Jeg har stiftet Lærkevang Rideterapi for at hjælpe andre til at opdage deres eget potentiale!

Min baggrund og uddannelse

Allerede før min pædagoguddannelse var mine arbejdspladser inden for det pædagogiske felt. Jeg har arbejdet i en vuggestue beliggende i et belastet boligområde, jeg har arbejdet på opholdssted, værested der var tilknyttet et forsorgscenter, aktivitetscenter for mennesker med udviklingsforstyrrelser (New Zealand). Kollegie for mennesker med ASF. 

Derudover har jeg arbejdet som ridepædagog og skolepædagog i specialklasser og på specialskole. Jeg har deltaget på mentaliseringskurser, arbejdet i dybden med narrativer og arbejder ud fra lowarousal og recovery tilgangen. 

Mit fokus i pædagogikken har altid kredset sig om mennesker der har psykiske udfordringer, og derfor er min erfaring også mest fra dette felt. 

Min interesse for dyr er iboende fra barnsben. Jeg har haft egen hest fra jeg var 12 år, men min erfaringer med heste startede flere år før det. Jeg har ligeledes deltaget på kurser for at øge min viden om heste, hvordan jeg kan kommunikerer med dem, og ikke mindst hvordan jeg passer bedst på dem (især i arbejdet med mennesker).

Så da jeg i mit bachelorprojekt begyndte at nørde i hvad natur og dyr kunne gøre for menneskers trivsel og livskvalitet, blev min ild rigtig tændt. Jeg har lige siden vidst at dette var min niche.

I juni 2023 afslutter jeg diplommodulet “rideterapi og hesteassisteret praksis” på VIA i Århus.

Jeg har stiftet Lærkevang Rideterapi for at hjælpe andre til at opdage deres eget potentiale!

Mine Færdigheder
Hestekundskab
Rideterapi og hesteassisteret praksis
Social- og specialpædagogik
Mentalisering, narrativer og lowarousal

Kontakt mig gerne for spørgsmål eller et samarbejde